Her finder du oplevelserne

Øl og gode historier på Thurø

Guidet cykeltur og ølsmagning på Thurø

2 timers cykeloplevelse til Thurø med guide og bryggeribesøg.

Vi skal høre gode fortællinger om Thurøs historie, om berømte og mindre kendte forfattere og kunstnere, som af forskellige grunde fik tilknytning til øen. Vi skal høre røver- og søfartshistorier og vi skal møde Erik Nielsen – ølbrygger og ildsjæl, der har kæmpet for at etablere sit mikro-bryggeri – ”Ø-bryg”.

Vi cykler på Christiansmindestien langs kysten til Thurø og ud til Thurø Kirke. Her fortæller etnolog Karen Elberg om kirken og forfatterne. Herefter går vi ud og ser nogle af kunstnernes gravsteder, samt ser hvor fantastisk kirken og kirkegården er placeret med udsigt over Skårupsund og over til Bjørnemose.

Så cykler vi ned ad Rolf Krakesvej. Vi stopper ved Rolf Krakestenen og hører om dengang en vognmand kom til at levere et monument et forkert sted.

Så kører vi videre til Blåby – en lille bydel, der hedder sådan, fordi der oprindeligt var skifer på alle hustagene. Her hopper vi af cyklerne og trækker cyklerne på stien, der går langs vandet mod Thurøbund, med et par stop undervejs. Fra Thurøbund Værft cykler vi til mikrobryggeriet Ø-Bryg. Erik holder åbent hus, og interesserede kan gå ind på det lille bryggeri og høre ham fortælle om sine øl og servere 4 smagsprøver. I vil få noget så sjældent som en smagsprøve på en forbudt øl – ”Rough Snuff”.

 Thurøs historie i korte træk

Thurø har hørt under den katolske kirke men kom under kronen efter reformationen. I middelalderen var øen beklædt med skov. I 1300 tallet var øen ejet af biskoppen i Odense, som drev handel udenom Svendborg by og gjordeThurø til base for deres handler med Lûbeck og andre tyske Hansestæder.  Det svarer til skatteunddragelse eller sortbørshandel og kulminerer ved reformationen, hvor Svendborgenserne afbrænder biskoppernes borg - Ørkildborgen v. Svendborg. Ved reformationen går øen tilbage til kronen. Chr. IV sælger øen til Ellen Marsvin 1625 og det får stor betydning. Ellen Marsvin var en af Danmarks rigeste kvinder, og hun bygger en kirke til Thurinerne. I løbet af 1800 tallet udvikler Thurø sig til et samfund domineret af søfart.

 

Svendborg, Sydfyn

Øl og gode historier på Thurø
Rejsetips - Svendborg emmer af søfarts- og værftshistorie og Mærsk startede i byen
Meet the locals: Karen Elberg

Info om oplevelsen

Guidet cykeltur til Thurø

Vi mødes ved Christiansminde Is- og Minigolf, Christiansmindevej 20 E.

 

Deltagene skal selv medbringe cykler.

Deltagerne skal selv sørge for at klæde sig i forhold til vejret. 

 

Book her:

Cykeltur, fortællinger og ølsmagning