Her finder du oplevelserne

Historisk oplevelse i Dragør & Store Magleby

For busselskaber arrangerer vi en historisk rejse til Store Magleby og Dragør

Dragør er kendt som den hyggelige lille fiskerby med de smukke gamle velholdte huse. Men megen anden historie er tilknyttet byen, som ikke altid har været "hovedstad" på Amager.

 

I 1500 tallet, da Kong Christian 2 inviterede en stor gruppe nederlændinge til Amager, var Store Magleby den største by på øen. De to byer har en lang fælles historie, som vi vil dykke ned i - først på en byvandring i Dragør med en lokalt boende guide, hvor vi får mulighed for at komme indenfor i et af de skønne byhuse. På byvandringen besøger vi også Gåserepublikken, Dragør Fort, og hører de mange historier, som knytter sig til sundet. Efter ca. 1,5 time har vi nok behov for at sunde os lidt - så det er tid til en let frokost på Dragør Fort, hvor ejeren af Fortet, Torben Bødtker, efterfølgende viser rundt.

 

Efter en lille frokostpause og rundvisning på Fortet, kører vi videre de ca. 2,5 km mod Store Magleby, hvor nederlændinge har sat deres tydelig præg. Vi besøger Store Magleby kirke, og ser straks, at gravstenene på kirkegården bærer mange navne med rødder i Holland og Belgien. Vi kommer ind under huden på nogle af de beboere, som gennem generationer har holdt fast i de nederlandske traditioner. Når vi går indenfor i Store Magleby kirke, ser vi det specielle alter, som i anledning af kirkens 400 år jubilæum i 2011 blev malet af kunstneren Thomas Kluge. Vi ser nærmere på altertavlen, som viser "den sidste nadver", og tyder sammen de mange symboler i altertavlen.

 

Herefter fortsætter vi med en lille vandring rundt i landsbyen Store Magleby, hvor vi besøger én af de ældste gårde, som nu huser Amagermuseet. I storstuen møder vi én af efterkommerne af den gruppe hollændere, som ankom i 1500-tallet. Hun fortæller om sin opvækst og de traditioner, der stadig lever videre. Efterfølgende bydes der på kaffe og kage i museets cafe.

 

Dragør, København

Historisk oplevelse i Dragør & Store Magleby
Rejsetips - Dragør Fort er også et spændende udflugtsmål, og søger man et anderledes overnatningssted er der 7 værelser på fortet.
Meet the locals: Henriette og Britt

Info om oplevelsen

Dragør og Store Magleby

Info om oplevelsen

Dragør og Store Magleby

Varighed: 4 timer

Alderskrav: Ingen

Forplejning: Let frokost og kaffe/kage

Husk:

Mødested: Oplyses ved tilmelding

Gyldighed: 2015

Pris: pr. person kr.445,-

Her kan du også / tilkøb: