Her finder du oplevelserne

Cykeltur i kontrasternes bydel syd for Langebro

Ta' med ud og se det gamle Olsen Banden-land, Haveje fra Kim Larsens Midt om natten, og Birgitte Nyborgs penthouselejlighed på Bryggen

Vi tilbyder en 4-timers guidet cykeltur rundt om havnen syd for Langebro, hvor vi kommer forbi Islands Brygge, Sydhavnen og Kalvebod Brygge.

 

Her oplever vi kontrasternes København med Klondyke-området på Nokken og træbarakkerne fra 1872 i Ballonparken, hvor folk stadig bor. Vi kommer forbi penthouselejligheder med udsigt til havnen, som ligger side om side med husbåde, kreative virksomheder og bådebyggere, som blandt andet ombygger husbåde.

 

Ved Sluseholmen kan vi være heldige at se kajakroere, som udfordrer hinanden ved at "rafte" i den stærke strøm ved slusen, eller lystfiskerne som troligt står der hver dag og fanger hornfisk og andre fisk afhængig af sæsonen. Undervejs hører vi om udviklingen i havnen, som har gået fra at være en industrihavn med forurenet vand til en kulturhavn, hvor man fisker, bader og eksperimenterer med dyrkning af østers, muslinger og tang.

 

Vi besøger også en husbåd og en beboer fra træbarakkerne i Ballonparken, som fortæller om området, der kaldes "Lille Christiania". Undervejs får vi en tår kaffe, og turen slutter af med en let anretning (3 stykker smørrebrød og en pilsner/vand), i en lokal sejlklub.

 

 

Sydhavnen, København

Cykeltur i kontrasternes bydel syd for Langebro
Rejsetips - Man kan også se havnen fra vandsiden med kajak, motorbåd eller sejlbåde - der er flere steder hvor man selv kan leje både.
Meet the locals: Henriette og Britt

Info om oplevelsen

Nyt og gammelt mødes i Sydhavnen

Info om oplevelsen

Nyt og gammelt mødes i Sydhavnen

Varighed: 4 timer

Alderskrav: Ingen, men man skal kunne kunne cykle ca. 10 km

Forplejning: Frokost bestående af 3 stk. smørrebrød og en pilsner/vand i den lokale sejlklub, samt en kop kaffe med lidt sødt til undervejs

Husk: Medbring egen cykel

Mødested: Oplyses på mail ved betaling

Gyldighed: 2016

Pris: pr. person kr.550,-

Her kan du også / tilkøb: