Her finder du oplevelserne

Guidet cykeltur til Thurø med bryggeribesøg

Tur på cykel til Thurø med historiefortælling og bryggeribesøg

2 timers cykeloplevelse til Thurø med guide og bryggeribesøg

Vi skal høre gode historier om Thurøs historie, om berømte, og mindre kendte, forfattere og kunstnere som af forskellige grunde fik tilknytning til øen, vi skal høre røver- og søfartshistorier og vi skal møde Erik Nielsen – brygger og ildsjæl, der har kæmpet for at etablere sit mikrobryggeri – Ø-bryg.

Konkret er planen den, at vi cykler langs Christiansmindestien langs kysten til Thurø og direkte til Thurø Kirke. Her fortæller etnolog Karen Elberg om kirken og forfatterne. Herefter går vi ud og ser nogle af kunstnernes gravsteder samt ser, hvor fantastisk kirken og kirkegården er placeret med udsigt over Skårupsund og over til Bjørnemose.

Så cykler vi ned ad ned ad Rolf Krakesvej. Vi stopper ved Rolf Krakestenen og hører om dengang en vognmand kom til at levere en sten et forkert sted.

Så kører vi videre til Blåby – en lille bydel der hedder sådan, fordi der oprindeligt var skifer på alle tagene. Her hopper vi af cyklerne og trækker cyklerne på stien, der går langs vandet mod Thurøbund med et par stop undervejs. Fra Thurøbund Værft cykler vi til mikrobryggeriet Ø-Bryg. Her holdes åbent hus, og interesserede kan gå ind på det lille bryggeri. Her venter Erik Nielsen, som vil fortælle om sine øl og servere 4 smagsprøver. I vil få noget så sjældent som en smagsprøve på en forbudt øl – Rough Snuff. Bryggeribesøget er for egen regning og koster 150 kr. Det kan enten tilkøbes på denne hjemmeside eller betales direkte til Erik Nielsen.

 

Thurøs historie i korte træk

Thurø har været en kongeø. En af de mange øer, som var under kronen og som kongerne brugte til jagt. I middelalderen var den derfor næste helt skovbeklædt. I 1300 tallet er øen ejet af biskoppen i Odense. Biskopperne driver handel udenom Svendborg by og gør Thurø til base for deres handler med Lubeck og andre tyske Hansestæder.  Det svarer til skatteunddragelse eller sortbørshandel og kulminerer ved reformationen hvor Svendborgenserne afbrænder biskopperne borg Ørkildborgen v. Svendborg. Ved reformationen går øen tilbage til kronen. Chr IV sælger øen til Ellen Marsvin 1625 og det får stor betydning – Ellen Marsvin var en af Danmarks rigeste kvinder, og hun bygger en kirke til Thurinerne. I løbet af 1800 tallet udvikler Thurø sig til et samfund domineret af søfart.

Svendborg, Sydfyn

Guidet cykeltur til Thurø med bryggeribesøg
Rejsetips - Svendborg emmer af søfarts- og værftshistorie og Mærsk startede i byen
Meet the locals: Karen Elberg

Info om oplevelsen

Oplev Thurø på cykel

ksjfjs kasdv kjASBCJH