Her finder du oplevelserne

Tåsinges Frugthistorie

Guidet tur til Tåsinge Frugthave

Tåsinges Frugthistorie

Tåsinge har tidligere været kendt som en stor Frugthave. Det startede for alvor ved at baronen på Valdemar Slot i 1700 tallet påbød alle jordejere at plante frugttræer for at styrke indtjeningen og udnytte jorden. Der er fortsat en række af disse gamle frugthaver på Tåsinge. Specielt i Troense er der særligt i Grønnegade meget dybe grunde beplantet med frugttræer. Det at dyrke frugt er således både en historisk tradition og et kulturelt element der har sat sit præg på øens fremtræden og indtjening. Gennem de senere år har frugtavlen været i tilbagegang, men der er nu skabt aktiviteter der fremmer frugtavlen og synliggør de kvaliteter der klimamæssigt er på øen. Også i de kystnære områder af Svendborg og på Thurø, har der været og er delvis fortsat frugthaver.

På Tåsinge dyrkes der igen frugt og der avles til salg og skabes udvikling inden for dansk frugt. Tåsinge har et klima der er særdeles velegnet til frugtavl, et mildt klima og mange solskintimer, således at frugten kan modnes på træerne og sikre den rette kvalitet og den bedste smag. I forbindelse med frugtavlen er der også opstået en interesse for at sikre de oprindelige frugtsorter, der har vist sig særligt egnede til klima og forholdene i øvrigt på Tåsinge. Helt unikt er der i landsbyen Landet midt på øen oparbejdet et stor samling af frugttræer der er indsamlet, podet og fremdyrket som en betydelig videnbank. De udvalgte sorter er valgt ud fra kriterier om at skulle repræsenterer de vigtigste og mest velegnede frugter til det danske klima.

 

Kom med på en guidet tur til spændende lokale mennesker, der har taget historien til sig og brændende interesserer sig for at videreføre den. I kommer på besøg i en af de gamle store frugthaver bag husene i Grønnegade. Her viser de lokale ejere gerne haverne frem. I besøger Jeanette, der har et kæmpe kendskab til gamle frugtsorter og ved hvordan de bruges i madlavningen. Hvis I kommer på den rette årstid (august og frem) kan I smage på frugten. Repeæsentanter for foreningen Tåsinge Ildsjæle vil være guide på turen rundt på øen hvor I kan se Valdemars Slot (hvor det hele udsprang fra) samt den historiske frugthave i Landet.

 

Tåsinge, Sydfyn

Tåsinges Frugthistorie
Rejsetips - Tåsinge er andet end Troense og Valdemars Slot
Meet the locals: Karen Elberg

Info om oplevelsen

Kulturhistorisk æbletur med æbleflæsk