Vælg oplevelse

Type af oplevelse
Tema
Gruppestørrelse

Where do you want to go?

logo

Med Meet the Locals får du som gæst en rejseguide til sjove og autentiske oplevelser i Danmark. Meet the Locals vil gerne dække

alle hjørner af Danmark. Kontakt os hvis du vil være vært eller samarbejdspartner.

Pieper

Ta´ på ø-hop til Skarø i det sydfynske Øhav

Strandsafari på Skarø

Skarø i det Sydfynske øhav er kendt for sin smukke natur og sit rige dyreliv. En lille ø, der med strandenge, vandrestier og udsigter gør en ø-dag til en dejlig oplevelse. Gæsterne inviteres ud på strandengene og finder vilde spiselig planter. Det bliver en dag med lys, bølgeskvulp og vind i håret. Skarø har en aktiv lille lokalbefolkning, der lever et moderne hverdags liv rundt om byens bymidte. Øens guider tager gæsterne med på en vandring igennem byen og en fortælling om livet som leves i dag og deler ud af sjove historier om øboernes liv i gamle dage.
Og der er fuld forplejning ved øens røgeri.


Dagens Program
Turen starter i Svendborg på Højestene-færgen, og I sejler gennem det skønne Svendborg Sund ud til Skarø. Sejlturen tager 35 min. Vi starter turen med en Strandsafari-frokost i Café SommerSild, der har eget røgeri. Herefter deles gruppen i to hold. Det er tid til at blive ført ud på oplevelse med henholdsvis naturguiden og ø-guiden. Efter 90 minutters oplevelse og fortælling mødes vi alle i cafe` SommerSild til kaffe og hjemmebagt kage med skum og bær. Holdende bytter guider og inviteres igen ud på ø-opdagelse.
Dagen slutter på havnemolen hvor vi alle sammen mødes til afsked og Højestene-færgen sejler gæsterne tilbage til Svendborg.

 

Om Lene
Jeg har boet på Skarø i 13 år, på Østergård, sammen med min mand Niels og vores to plejebørn. Vi har tre voksne børn, som er flyttet hjemmefra.
I min fritid laver jeg keramik, glas samt arbejder interesseret i krydderurter/strandurter.
Om sommeren driver jeg butik No. 7, hvor der bl.a. sælges kunsthåndværk, lidt ø-specialiteter og honning fra min mands bi-gård. Og jeg har en apotekerhave for besøgende.

 

Om Gitte
Jeg bor på Strandgården 300 m fra havnen. Er gift med Kristian og har voksne børn. Vores familie flyttede til Skarø for 15 år siden. Ved gården har vi telt- og shelterplads, som åbner op ved forårstid. I sommerhalvåret driver jeg Café SommerSild med eget røgeri og madlavning over åben grill. Jeg interesserer mig for øens spiselige urter og bruger dem i min madlavning som det ekstra krydderi til sommerretterne. Mit arbejdsliv er meget varieret: Arbejder som jordemoder i vinterhalvåret, og hvis der er sne på vejene, så spænder jeg sneploven for traktoren og er øens ”vejmand”. I kan læse mere om mig og mit ø-liv på: www.sommersild.dk


Om Preben
Jeg har besøgt Skarø igennem de sidste 44 år. De sidste 20 år har jeg været fastboende på øen. Jeg er gift med Aase. Hun er 3 generation øboer og vi bor på hendes slægtsgård. Jeg er stadig tilknyttet arbejdsmarkedet (delvis) og er en af de daglige pendler fra Skarø til Svendborg. Jeg interesserer mig for Skarøs historie og den Sydfynske kultur. Om sommeren guider jeg rigtig mange grupper rundt på øen. Interessen er opstået igennem mine svigerforældre.




Oplevelsen gennemføres ved tilmelding af minimum 10 personer. Maximum er 50 personer.

Svendborg, Sydfyn

Ta´ på ø-hop til Skarø i det sydfynske Øhav
Rejsetips - Svendborg emmer af søfarts- og værftshistorie og Mærsk startede i byen
Meet the locals: Karen Elberg

Info om oplevelsen

Strandsafari på Skarø