Her finder du oplevelserne

Fisketur i Lillebælt med Peter

Lystfiskeri i Lillebælt

Er I to, tre eller fire, der drømmer om tage på en fisketur ud over det sædvanlige, så tag med Peter ud på Lillebælt. Peter har en forretning med klassiske Vespa scootere hvilket er hans anden store passion efter fiskeri og madlavning. På turen går vi primært efter torsk og havørred, men med god mulighed for at få andre danske havfisk på linen. Desuden er der store chancer for at komme tæt på marsvin. Rigtig tæt, da de tit lokkes helt hen til båden. Det giver muligheder for gode nærbilleder af den lille danske hval.

 

Turen starter ved Skærbæk Havn hvor I mødes med Peter. Han har frisk kaffe på kanden når han hilser på jer og så er det ellers af sted. Stænger er om bord, med der er også mulighed for at bringe sit eget udstyr. I kommer rundt til forskellige steder hvor der er gode fiskemuligheder. Imens fortæller Peter jer om området og sine mange oplevelser med fiskeriet.

 

Er turen booket med frokost, lægges der til ved Fænø Kalv. Her er der mulighed for kystfiskeri efter havørred mens Peter tænder op i bålet. Der laves en gourmet middag på stranden. Nogle af råvarerne findes på øen. Muslinger, tang, krabber og selvfølgelig nogle af de fisk vi allerede har fanget. Resten har Peter med hjemmefra. Frokosten bliver lavet simpelt og råvarerne er første klasse. Snyd ikke dig selv for denne oplevelse!

 

Fænø Kalv er en lille ø midt i Lillebælt og det er et helt fantastisk sted. Hvis der regner har Peter en lille pavillion med så der kan spises i tørvejr.

 

Det kan også aftales at afslutte turen på en af de lokale fiskerestauranter.

 

Pris pr. person er angivet ved 3 personer. Der er mulighed for at en fjerde person kommer med ombord, men båden egner sig bedst til 3 personer hvis alle vil fiske samtidig. Derfor er den fjerde person uden ekstra beregning.

 

Tidspunkter aftales individuelt, så kontakt Verena for booking. Tlf.: 2812 0222 eller verena@meetthelocals.dk

 

 

Fredericia, Sydøstjylland

Fisketur i Lillebælt med Peter
Rejsetips - Fredericia er omgivet af smuk natur og med sin placering ved Lillebælt er Fredericia et godt udgangspunkt for oplevelser ved eller på vandet. Der er rig mulighed for fiskeri, dykning og sejladser.
Meet the locals: Verena Obertopp Knudsen

Info om oplevelsen

Frisk luft, saltvand i hovedet og mulighed for fisk med hjem