Her finder du oplevelserne

Running Svendborg - løb med en guide

Running Svendborg - løb med en guide

Skøn morgenløbetur med lokal guide. Turen starter på Centrumpladsen foran Hotel Svendborg. Den første del går gennem det gamle Svendborg ved Torvet og de to kirker - Vor Frue Kirke og Sct. Nicolai Kirke. I hører på to stop om de dele af byen der fandtes i Middelalderen. Den lokale guide fortæller også undervejs om det liv der er i dag i byen. Svendborgs hjerte er havnen og Frederiksøen og hertil går turen. På havnen er der både store historiske fortællinger om Svendborgs florissante periode som søfartsby og tiden fra omkr. 1904 hvor fragten begynder at foregå med stålskibe og damp (Mærsk startede i Svendborg) samt store nutidige fortællinger om byfornyelse og -forandring - bølgerne går højt i Svendborg, både bogstaveligt og i den lokale debat om, hvad havnen skal være, og bruges til, i fremtiden. Herefter løber vi til det skønne Christiansminde og hører fortællingerne om Svendborgensernes fristed gennem 200 år samt om den stenrige Weberfamilie der satte sit tydelige aftryk på området. Hjemad mod Hotellet går ruten via Ørkildbakkerne og Rottefældeskoven.

Svendborg, Sydfyn

Running Svendborg - løb med en guide
Rejsetips - Svendborg emmer af søfarts- og værftshistorie og Mærsk startede i byen
Meet the locals: Karen Elberg

Info om oplevelsen

Running Svendborg - løb med en guide