Her finder du oplevelserne

Smag på Fredericia og Kolding

En kulinarisk udflugt i historisk kontekst

Kom med på en kulinarisk udflugt i Fredericia og Kolding kommuner og smag på historien. Jeres guide hedder Lis og hun er, som det passer for en forhenværende bibliotekar, yderst belæst og skal nok sørge for at I får et smagsfyldt indtryk af Trekantområdet krydret med lidt historie.

 

Turen kan variere lidt, men vil som minimum indeholde 3 besøg hos de lokale, f.eks:

 

  • Trolden bryghus & Destilleri i Kolding - hør om ølbrygning og historien bag dette mikrobryggeri som har eksisteret i 10 år og som brygger deres øl efter godt gammeldags håndværk. Smag på de forskellige varianter og find din egen favorit. Du får også en historie om destilleriet med på vejen, hvor der produceres single malt whiskey efter samme princip som deres unikke specialøl: kun det bedste er godt nok.

 

  • Modavi - en lille passioneret familievirksomhed, som producerer vin på egne vingårde i Fredericia og Kolding. Få en guidet rundvisning i markerne lige udenfor Fredericia by og smag på ægte dansk vin. Hør om de udfordringer der er forbundet med vindyrkning i det danske  klima og få indblik i produktionsmetoder.

 

  • Marias køkken - et skønt sted ved den lille landsby Rands mellem Fredericia og Vejle, som har været ejet af Marias mands familie i 5 generationer. Her kan I nyde en lækker økologisk frokost imens Maria fortæller jer om sin passion for mad og økologi.

 

Prisen er baseret på minimum 25 personer og er ekskl. bus og moms. Spørg om pris, hvis I er en mindre gruppe.

Fredericia, Sydøstjylland

Smag på Fredericia og Kolding
Rejsetips - Fredericia er omgivet af smuk natur og med sin placering ved Lillebælt er Fredericia et godt udgangspunkt for oplevelser ved eller på vandet. Der er rig mulighed for fiskeri, dykning og sejladser.
Meet the locals: Verena Obertopp Knudsen

Info om oplevelsen

En tur der vækker alle dine sanser